Single Blog Title

This is a single blog caption
22 nov 2015

Kirurgi (Gas.Kir)

/
Posted By
/
Comments0

Det kirurgiske speciale omfatter undersøgelse, behandling og kontrol af sygdomme, skader eller medfødte misdannelser, hvor operative indgreb er eller kan blive aktuelle. Specialet inkluderer diagnostik og behandling af kirurgiske lidelser i gastrointestinalkanalen, lever/galdeveje, pancreas, milt, mamma og bugvæg samt basal børnekirurgi.

Den kirurgiske speciallægeuddannelse er sammensat af en 1- årig introduktionsuddannelse og 5-årig basal kirurgisk speciallægeuddannelse. Efterfølgende kan der foretages yderligere specialisering. Der er derfor etableret fagområder til varetagelse af elektiv kirurgi indenfor hepato-pancrea-biliær kirurgi, esophagus-cardia-ventrikel kirurgi, kolo-rektal kirurgi, mammakirurgi samt børnekirurgi, mhp. fortsat optimering af behandling, forskning og specialisering af disse områder

En meget stor del af indlæggelser på kirurgiske afdelinger er akutte. Komplikationsrate samt mortalitet i denne patientgruppe er meget høj. Specialet har derfor etableret endnu et fagområde – general-akut kirurgi.

Alle kirurger varetager eller har varetaget behandlingen af akutte kirurgiske patienter. Det er således vigtigt at viden fra dette fagområde vedr. behandling, forskning etc. bibringes alle kirurgiske afdelinger med akutfunktion. Uddannelse af kommende speciallæger er en måde at tilvejebringe en samlet forståelse for hvordan denne meget varierede patientgruppe opnår den bedste kvalitet i behandlingen.

Der er i Danmark oprettet traumemodtagelser, hvor kirurger under uddannelse oplæres i traumekirurgi til det niveau, som kirurgen skal kunne varetages på kirurgiske afdelinger med hoved– og regionsfunktion.

Det øgede krav om optimerede patientforløb og kvalitet i behandlingen stiller andre krav end at kunne operere. Der er et tiltagende behov for, at den kommende kirurg ved, hvilken dokumentation, der er nødvendig for at kunne godtgøre, at der udøves den bedst mulige kvalitet. Akkrediteringsprocessen er en tilbagevendende kontrol heraf. Utilsigtede hændelser er også en metode til at ændre adfærd og derved øge kvaliteten, men det kræver, at den enkelte læge reflekterer over fejl og utilsigtede arbejdsgange.

I speciallægeuddannelsen i kirurgi opnås de kompetencer kirurgen skal mestre for at kunne varetage funktionen som speciallæge på kirurgiske afdelinger med hoved- og regionsfunktion. Det understreges dog at basal kolon-, ventrikel- og hepatobiliær kirurgi fortsat skal inkluderes i den basale speciallæge uddannelse, og at etableringen af fagområder ikke automatisk medfører at procedurer relateret til et fagområde fjernes fra den basale del af speciallægeuddannelsen . Det vurderes essentielt at enhver speciallæge i kirurgi har en basal erfaring indenfor fagområderelaterede procedurer som f.eks: kolonkirurgi (håndtering af ileus og basale colon resektioner), basal ventrikelkirurgi (håndtering af blødning, perforationer og GEA), basal hepatobiliær kirurgi (Pringles manøvre, mobilisering af hepar og åben cholecystektomi). Dette fremhæves for at understrege at fremtidens speciallæge i kirurgi er i stand til at håndtere akutte situationer og komplikationer til basale indgreb.

Lægens syv roller er fortsat basis i den kirurgiske speciallægeuddannelse.

Den medicinske ekspert/lægefaglige rolle stiller krav til kirurgen om altid at være bevidst om egen faglighed og om optimering af denne livslangt. Den medicinske ekspert rolle er den tilgrundliggende rolle for at kunne varetage opgaver med behov for kirurgisk kompetence.

Kommunikator-rollen er nødvendig i informationen af patienter og samarbejdspartnere.

Samarbejder-rollen er essentiel på operationsgangen, i ambulatoriet og på stuegangen.

Leder/administrator/organisator-rollen er nødvendig i sammenhænge ved modtagelse af akutte patienter, på operationsgangen og i ambulatoriet.

Sundhedsfremmer-rollen optræder i ambulatoriet men også ved stuegang.

Akademiker/forsker og underviser-rollen er nødvendig for kunne understøtte den medicinske ekspertrolle i valg af behandling til patienten men også nødvendig i den stadige udvikling af kirurgien.

Rollen som professionel sammenfatter alle de nævnte roller. Professionel adfærd betyder, at man lever op til de skrevne men også uskrevne normer, der er knyttet til det at være kirurg.